Christopher/ AFLYST - Scarlet Pleasure

Vi har netop modtaget en sygemelding fra Christopher, som aflyser koncerten på lørdag til Owen Luft Kånsert pga. sygdom.

Kaika Music i Aarhus har arbejdet hårdt på at få en erstatning, og det er lykkedes at få en aftale med Scarlet Pleasure, som kommer og fyrer alle deres hits af lørdag d. 25/6 kl. 12.30.


En melodiøs skrædder. En energi, som ruller med tårnhøj fart. En muskuløs vokal, som har vundet indpas på festivaler, i radioen og i anmeldernes hjerter. Christopher er et popikon af ypperste kaliber.

Christophers urokkelige energi spejler sig i alt, hvad han foretager sig. Siden han i 2012 udgav sit første album ‘Colours’ med hitsingler som ‘Nothing in Common’, ‘Against the Odds’ og titelnummeret ‘Colours’, har han været med til at definere det danske musiklandskab – både som knivskarp sangskriver og studieartist, men også som en raffineret performer, der lægger sit publikum ned med et brag af en energiudladning. Gennem årene har vi som lyttere ikke blot fulgt en kunstner i konstant udvikling. Vi har også set et ungt talent træde ind i voksenlivet med stil – en transformation, som vi har fulgt på nært hold gennem sangerens personlige tekstunivers.

Christopher er gang på gang blevet anerkendt for sit professionelle performancearbejde – en stålsat energi som smitter helt ned til de bagerste rækker. Der er dømt uhøjtidelighed, ærlighed og en rendyrket eksplosion af energi, når popikonet indtager scenen.

Ta' med Owen Luft Bussen

Pris på busturen er blot 75,- hver vej - HUSK KONTANTER!

Book her

Følg
med på
facebook